IMG_2069-0.JPG
Asger har lært at kravle. Så nu er freden forbi.

For to uger siden sad han artigt og legede med sine legesager på et tæppe, og kunne højest mave sig lidt rundt og kun i meget langsomt tempo. Det var begrænset, hvad der kunne gå galt. Det ændrede sig brat, da han knækkede kravlekoden, og nu tonser han afsted i fuld fart henover trægulvet mod en bestemt destination: brændeovnen.Knitrende ild og dansende flammer har åbenbart en magisk tiltrækningskraft på babyer. Og det går jo ikke.

Tilfældet ville, at Michael og jeg, en dag for en måneds tid siden, snusede lidt rundt oppe på loftet. Loftet i stuehuset er uudnyttet bortset fra to små, gamle værelser i hver gavl. Resten er et stort,  tomt rum, bortset fra nogle flyttekasser, støvede, rødstribede olmerdyner og døde fluer. Umiddelbart skulle man ikke tro, at der kunne gemme sig nogle usete skatte, især fordi de tidligere ejere har ryddet meget grundigt op efter sig. Men i mørket i skunken havde vi opdaget en gigantisk stort spejl med udskåret træramme, og det ville vi hive frem i lyset. Det viste sig at være et flot helfigursspejl, der måske har hængt i entreen engang. Det føltes en smule Dorian Gray-agtigt, for hvorfor havde ejerne ikke taget det med..?

Da vi havde fået spejlet til side, kunne vi se, at der lå noget mere derinde i mørket, og Michael fik det bugseret ud. Og det var pudsigt nok en fin, gammel kravlegård i træ med  kugleramme, lige til at klappe ud og stille op. Når den altså havde fået en tur med vand og sæbe.

IMG_2070.JPG
Nu har vi stillet den ned i stuen, og Asger sidder i den, når vi har tændt op i brændeovnen. Michael synes, at det er lidt synd, at Asger skal sidde der som en anden tremmekalv. Når han nu så gerne vil fræse rundt i hele huset og pille ved alting, og i øvrigt ikke er vant til et liv i bur. Jeg har prøvet at argumentere med, at det engang var helt almindeligt, at børn blev anbragt i kravlegårde. For deres egen sikkerheds skyld. Og fordi forældre dengang ikke havde tid til at vogte over deres børn og mandsopdække dem konstant.Men jeg taler vist for døve øren.

Asger har det okay med at være buret inde engang i mellem. Han har fundet ud af at hive sig op i armene, og på den måde øve sig i at rejse sig op på knæ. Når han ikke gider mere, piver han og kommer op af kravlegården igen.Det fungerer okay.

Vi tog en hyggetur til Vejle i dag, fordi vejret var så godt, og fordi, vi havde lyst til lagkage. Turen gik også forbi et par genbrugsbutikker, og her faldt vi tilfældigvis over et jerngitter til at stille op rundt om brændeovnen.  Så nu kan Asger i hvert fald ikke komme til skade på brændeovnen, når han kravler rundt og undersøger verden.IMG_2071-0.JPG

IMG_2072-0.JPG

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *