IMG_1963.JPG
Så er vi igen ved lopperne. Og reklameindslagene. For jeg har åbnet en lille shop her på bloggen, hvor jeg sælger skønne vintage- og retrofund til fair og forhandlingsvenlige priser. Der kommer hele tiden flere fine fund på siden, så følg med hvis du er til den slags.
Dagen i dag har stået i oprydningens tegn, for det gode vejr blev udnyttet til at ordne udenfor, stille havemøbler ind på plads og pakke en trailer med byggerod og skrammel til lossepladsen. Der er noget tilfredsstillende ved at pakke tingene væk for vinteren, lidt som at samle forråd. Det ligger meget dybt i os mennesker, tror jeg. At forberede os på vinterens komme. Det griber mig altid engang i august; ur-instinktet, en kalden mod skoven. Plukke bær, sylte, koge saft, samle svampe, ordne brænde, høste hvad der høstes kan. Det pinte mig, mens jeg boede i byen. For der kunne jeg ikke rigtig udleve trangen til at samle vinterforråd. Nu hvor vi er flyttet på landet, er den helt gal! Men turene i skoven har været begrænset af flere ting.

1) Jeg mangler en skov lige udenfor døren. Det ønsker jeg mig. Og vi har plantet træer, så om 15-20 år er den der nok.

2) Jeg har en lille dreng på ni måneder, der godt nok en dygtig til at lege selv, men som dog kræver meget tid og opmærksomhed døgnet rundt.

3) Regnvejr.

Så samlerinstinktet må holdes i ro, og jeg må nøjes med at koge lidt hyldbærsaft, sylte grønne tomater og håbe på at de nyplantede bærbuske bærer rigeligt næste år, så Asger kan være med til at plukke og spise løs. Vi anlagde en større køkkenhave i foråret, og den har været en blandet succes. Jorden har manglet vand i den tørre sommer, gødning og et par grundige omgange med hakkejernet. Men trods det har vi haft held med kålplanerne og kan stadig høste spidskål, rødkål, toscansk palmekål, russisk og almindelig grønkål. Og rødbeder. Ærterne har vi spist, morgenfruerne blomstrer endnu, ligesom hjulkrone, et par pjaltede frøkenhatte og nogle forblæste sommer-asters.  Så helt skidt gik det ikke. Vi skal snart i gang med at forberede jorden til næste år, så den i hvert fald ikke kommer til at mangle gødning. Og det kunne være rart, hvis kvikgræsset kunne holdes i ave eller helt bekæmpes. Helt ukrudtsfri bliver køkkenhaven nok ikke, og det gør heller ikke noget. Når bare mængden af det, man har sået, overstiger mængden er ukrudt, er det vel en slags succes? Men med tiden skal der blive rigeligheder af frugt, bær og grøntsager til syltning, frysning og hengemning. Jeg drømmer om en propfyldt spisekammer, hvor der er forråd nok til, at vi kan lade os sne inde hele vinteren.

IMG_1592.JPG

IMG_1736.JPG

IMG_1735.JPG

IMG_1791.JPG

IMG_1569.JPG

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                                             

2 thoughts on “Efterårsoprydning og vinterforråd

  • 11. december 2014 at 19:42
    Permalink

    Hej Marie
    så fik jeg set din fine inspirerende blog !!
    Dejlige billeder – jeg har da varer du måske kunne sælge for mig i din loppe-shop.

    jeg tror også jeg vil have sådan en blog – den er rigtig fin – så kunne vi blogge med hinanden

    Reply
    • 11. december 2014 at 20:22
      Permalink

      Hej Rita 🙂 Og tak for sidst! Det var så hyggeligt at sludre igen. Ja, du skal da lave en blog – det kunne være fedt!:)

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *