Det er meget oppe i tiden, og i virkeligheden er det vel blevet temmelig hipsteragtigt. Men jeg elsker at gå på loppemarked. Og på kræmmermarkeder, i genbrugsbutikker og antikforretninger. For jeg elsker gamle ting og lider vist af uhelbredelig samlermani, hvad angår gammel keramik, blomsterbroderede puder, afskallede møbler og den slags. Det har været sådan altid. Som barn sov jeg i en antik, afsyret karlekammerseng med høj sengegavl og udskæringer. Og jeg samlede på porcelænsnipsefigurer, mokkakopper og gamle påklædningsdukker. Faktisk bryder jeg mig ikke ret meget om nye ting. Jeg hader laminatmøbler og vil meget hellere på noget, der er lavet af gode, gammeldags materialer end Ikeabras. Der er ikke lagt så meget sjæl eller kærlighed i en masseproduceret samle-selv-kommode fra et varehus, som i et antikt møbel af massiv træ med fine, håndlavede detaljer. Den slags ældes med ynde. Så jeg ender tit på markeder rundt omkring på jagt efter nye gamle ting og sager til hjemmet. Og i dag var ingen undtagelse; turen gik til Give, hvor spejderne afholdt loppemarked i den lokale hal. Det var et super marked! Fair priser, masser af møbler, tingeltangel og lidt af det hele. Jeg fik købt en del uundværligheder til ingen penge, så alt i alt er vellykket lørdag på loppemarked.
IMG_1936.JPG
I går fortalte jeg lidt om gårdens historie, og jeg vil lige dele et par billeder af den omtalte ring, hvor lænkehunden stod bundet på det gamle luftfoto, årstallet hvor stalden blev bygget, og det sidste af de gamle vinduer, der stadig sidder i huset på nordgavlen. Af en eller anden grund er dette vindue ikke blevet skiftet ud med en dødssyg termorude, og de fine, gamle glas er stadig helt intakte, så lyset flimrer så fint i det. Det er mit yndlingsvindue på gården. Selvom det er brunt.

IMG_1943.JPGIMG_1945.JPGIMG_1946.JPG

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *