Jeg havde en sjov oplevelse i dag, da jeg gik eftermiddagstur med Asger i barnevognen. Ikke så langt fra hvor vi bor, ligger der en mindre plantage med juletræer og forskellige andre større træer, der bliver klippet pyntegrønt af om julen. Det var skønt vejr, fuldstændig vindstille, fuglesang og gylden efterårssol.
Overfor plantagen i grøftekanten puslede det i græsset, og da jeg gjorde holdt med barnevognen, viste det sig at være en muldvarp. Den havde noget travlt, møflede rundt og snusede i græsset, frem og tilbage med sin tykke pølsekrop og små gravehænder. Nu har jeg lidt en svaghed for muldvarper. Måske fordi jeg elskede “Vinden i piletræerne” som barn. Selvom muldvarpeskud i blomsterbedet eller græsplænen er trælse, så er muldvarpen simpelthen noget af det mest charmerende, når man ser den tøffe rundt.
Og lige netop den her muldvarp opførte sig som om, at den havde tabt sine briller i græsset, og nu ledte febrilsk efter dem uden at sanse andet omkring sig. Jeg glæder mig til, at Asger er gammel nok til at høre historierne om Grævling, Muldvarp og Hr Tudse.
IMG_1934.JPG
I dag fik vi gang i vores nye brændeovn, der skal supplere varmen fra vores finske masseovn i stuen. Findes der noget bedre end knitrende ild og en kop varm te, når det bliver køligt og efterårsagtigt udenfor? Bronzefiguren, der pynter brændeovnen, er et loppefund, som jeg gjorde sidst lørdag på Haughus antik-og kræmmermarked i Jelling. Jeg købte den af en mand, der havde boet i Norge en del af sit liv. Det er en håndsmedet vandstær, på norsk “Fossekall”, smedet af mandens gamle ven. Det er noget af det sjove ved at gå på marked: tingene har en historie, som man også får med sig hjem. Og nu pynter fossekallen fra Norge vores nye brændeovn på Peterslyst.

IMG_1920.JPG

IMG_1899.JPG

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *