Der er noget helt specielt og herligt ved at gå ud i sin køkkenhave og hente grønt til aftensmaden. En følelse af rigdom, som slet ikke kan sammenlignes med at købe grøntsager i supermarkedet. Der får man snarere en følelse af fattigdom, for hold op, hvor er grønt dyrt at købe. Derfor er det endnu større grund til at dyrke selv, og det er virkeligt nemt med langt de fleste af de grøntsager, som vi spiser rigtig mange af i det daglige. Og man behøver ikke nødvendigvis en kæmpe have. Kartofler kan dyrkes i en spand om man vil.

IMG_1600.JPG

Alting er meget friskere, når det lige er høstet. Pastinakkerne ligefrem sprutter af saft – ikke ligesom de slattenhoveder man kan købe i butikkerne. Jeg er ret begejstret for idéen om at dyrke grøntsager, og vi vil gerne have en kæmpe køkkenhave her på vores gård! I foråret bestilte jeg da osse en optimistisk masse frø fra Fuglebjerggaard – økologiske naturligvis. Og så fræsede vi et jordstykke op og såede det til. Der var ikke plads til halvdelen af de indkøbte frø, så jeg håber, de kan holde sig spiredygtige til næste år.

Det er ren magi, at et lille frø kan bliver til gigantiske kålplanter, græskar eller tårnhøje ærteplanter. Ligesom et agern kan blive til et hundrede år gammelt egetræ. Det er lidt ufatteligt. Havearbejde er opmuntrende, bekræftende og nærmest terapeutisk at arbejde med. Men det kræver også både tid, energi og opmærksomhed. Og det med tiden er jo noget med at prioritere. Og vores køkkenhaven endte vist i bunden af listen med prioriteringer i år.

IMG_1883.JPG

Jeg har vist nævnt det i et tidligere indlæg; det gik så som så med køkkenhaven. Den blev temmelig forsømt pånær en enkelt lugning af kålene, da det var nyplantede. Ikke desto mindre har vi kunne høste en del afgrøder i køkkenhaven, for mange af de såede planter gav en rimelig udbytte til trods for konkurrence med kvikgræs, skræpper og andet ukrudt.

De sidste par dage har vi gravet kartoflerne op. De var vokset fuldstændigt efter i kvikgræs, og vi havde egentlig opgivet håbet om, at der ville komme kartofler ud af det. Men da vi fik vippet greben ned mellem alle kvikgræsrødderne, lå der massevis af de fineste kartofler og ventede. De er nu samlet ind og lagt i kælderen. Resten af køkkenhaven er blevet ryddet med undtagelse af grønkål, rosenkål og palmekål, der sagtens kan stå hele vinteren. En række med små porrer har også fået lov at blive stående, nogle bladselleri og et stykke med nyplantede hvidløg. Ellers er hele køkkenhaven endevendt. Og ikke med håndkraft, rugbrødsmotor og spade, som man burde, men med traktor og plov. Nu skal stykket dækkes med møg og halm og ligge til det bliver forår. Så må vi se hvordan kvikgræsset har det til den tid.

IMG_2159.JPG

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                                 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *