For et par dage siden fik vi gravet georginerne op, og knoldene er nu lagt i vinterhi i stalden indtil videre. Byder vejrudsigten på hård frost, flytter vi dem ned i kælderen, men bliver vinteren mild, kan de sagtens stå i stalden med halmballer omkring sig som isolering mod den værste kulde. Jeg har hørt, at der findes folk, der synes, det er for besværligt at have georginer, fordi de skal graves op om efteråret og vinteropbevares.

Jeg er af den opfattelse, at det bestemt er umagen værd, når man tager i betragtning, hvor længe og hvor mange blomsterbuketter i de mest afsindige farver og variationer, man kan høste. Hvis man orker at grave et hul engang først i juni, smide en knold i og kaste jord over. Jeg vil i hvert fald ikke undvære georginerne. Desværre er dræbersneglene også glade for dem, især de helt unge skud. Så det er med at være over dem og få fjernet sneglene, indtil planterne er store nok til at klare lidt sneglegnaveri uden at omkomme af det. Og så kan de godt lide lidt gødning eller kompost, men ellers er det ikke krævende planter.

Jeg var nødt til at få Michael til at hjælpe med opgravningen, for knoldene var vokset til kæmpestørrelse og vejede et ton, tillige med at jorden er temmelig våd og tung her i november.

Jeg mangler stadig en del gøremål i haven, vinterdække roser, sætte de sidste hvidløg, rydde op og sætte haveredskaber på plads. Men mon ikke december byder på en mild dag eller to, hvor man kan nå den slags? Medmindre sneen kommer mig i forkøbet..?

 

Hvis nogen derude er interesseret i at aftage et par knolde til forår, så smid en kommentar, for der er rigeligt med knolde at dele ud af 🙂IMG_2434.JPG

IMG_2431.JPG

IMG_2436.JPG

IMG_2435.JPG

IMG_2432.JPG

IMG_2265.JPG

IMG_1648.JPG

IMG_1614.JPG

IMG_1446.JPG

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *