Jeg har ikke fået vist julehæftet frem, som jeg for noget tid siden leverede illustrationer til. Det er én ud af en hel kaskade af forglemmelser. Men jeg kom i tanker om det i dag, og det er en længere historie hvorfor.

IMG_2439.JPG

Nogle gange tager tingene lidt længere tid end man forventer. Det gør det tit herhjemme. I dag ville jeg for eksempel støvsuge, noget jeg ellers ikke er stor fan af. Men det skal jo gøres, og her trængte virkeligt, for vi slæber kurve med træ ind hver dag, og Asger er flittig til at krumme. Så skidt og snavs er ikke til at komme udenom.  Jeg gik i krig og  fik hængt diverse løse tæpper ud til udluftning, stillet kurve og løse genstande af vejen og slæbt vores larmende, røde monstrom af en støvsuger frem.

Herefter lykkedes det mig at hive de utallige mængder ledning ud og tilsluttet apparatet til en af de af vores stikkontakter, der rent faktisk dur (bør jeg her nævne at vi bor i et gammelt hus??). Fuld af kampgejst tændte jeg for uhyret og begyndte manisk nynnende at støvsuge. Men det var som om skidtet bare blev skubbet rundt og ikke suget op, hvilket jo var meningen med al den stillen an. Der var vist noget med et filter, der skal renses engang imellem, tænkte jeg, og følte mig meget husmoderlig og vaks. Jeg åbnede maskinen, fandt et ganskerigtignok meget støvet filter og rystede støv og partikler af det (udendørs naturligvis). Filteret tilbage og strøm i bæstet, der startede i en sky af gråt støv. Stadig ingen sugen. Hmm.

Jeg efterså støvsugerrøret. Måske sad der noget fast og blokerede? Og ja, det gjorde der. Helt nede i støvsugermunden var en prop af skidteras og snavs, fnullermænd, hår, visne blade, træsplinter, og hvad der nu ellers kan sidde fast sådan et sted. Og jeg kunne ikke få den møgprop ud, ligegyldigt hvad jeg gjorde og forsøgte mig med (en strikkepind, et stykke ledning, ståltråd, en tang). Så opdagede jeg at der under bunden af mundstykket sad fire små skruer. Man kunne altså skille det ad og på den måde få proppen elimineret. Jeg måtte give det er forsøg, så jeg kunne fortsætte med mit rengøringshimmerige. Men først skulle jeg finde en skruetrækker.

Jeg ejede engang en smart skruetrækker med forskellige bits til. Men jeg lånte den ud til Michael, og nu er den i en af hans værktøjskasser. Michael har en del værktøjskasser. Det lyder meget ordentligt, men det er det ikke. Det er bogstaveligt talt kasser – PAPkasser – med værktøj, skruer og andet hejs hulter til bulter i én stor pærevælling. At  finde noget man leder efter i en af de kasser kræver en ustyrlig portion held. Men mit gåpåmod havde ikke svigtet mig (endnu). Jeg gik ombord i den første værkstøjskasse, jeg kunne finde, som var i det lille rum under trappen. Her fandt jeg faktisk min gamle skruetrækker. Men kun to bits var tilbage, og ingen af dem var den lille torx, som jeg skulle bruge. Modet dalede.

Jeg måtte bruge en livline og ringede til Michael, som var på arbejde. Han guidede mig til at lede i garagen ved røgeovnen. Men genvundet iver begav jeg mig ud og fandt da også boremaskinen derude – med en bits i næbbet og det var en lille torx! YIIIIPIKAYYEEEE ! Mit usvigtelige held var intakt! Nu skulle det mundstykke bare komme an, snavsproppen ville snart være besejret og mit hjem funklende rent. Jeg kunne smage sejren.

Men ak.

Torx-bitsen på boremaskinen var for stor til skruerne i mundstykket. Jeg begav mig endnu engang ud i garagen til røgeovnen, og så mig febrilsk omkring. Men uden held. Der var ingen andre værkstøjslignende dimser i syne. Modløs gik jeg ind i huset, hev stikket ud og pakkede støvsugermonstret sammen igen. Derpå tog jeg en kost og fejede det værste skidt på trægulvet sammen og smed det ud. I baggangen står nu støvsugeren hoverende og ubesejret.

IMG_2438.JPG

Det er historien om, hvorfor det ikke lykkedes mig at støvsuge i dag, og hvorfor der derfor stadig er lidt snavset på gulvet. Så ved du det, hvis du kommer forbi. Jeg forsøgte virkeligt.  Da Michael kom hjem sagde han, at vi slet ikke har nogle torx-bits, der er så små. Det gode ved det hele er dog, at jeg i min oprydnings-og rengøringsiver faldt over julehæftet “Jul i Holstebro”, som jeg leverede illustrationer til for noget tid siden. Og da jeg så det, kom jeg i tanker om, at jeg da egentlig burde lave et indlæg, hvor jeg viser tegningerne og reklamerer lidt for hæftet, der går som varmt brød i Holstebro. Så her kommer lidt billeder – god fornøjelse 🙂

 

Og skulle du få lyst til at vide mere om manden bag julehæftet, så kommer her et lille link til Troels Frøkjærs Bogstavfabrik.

 

IMG_2445.JPG

Tegning af Den hvide Jomfru, der vandrer gennem gaderne i Holstebro med sit døde barn i favnen.

IMG_2444.JPG

Tegning af borgmesteren der som dreng lå en hel juleaften på divaneseren med ondt i mavsen.

IMG_2442.JPG

Tegning af stakkels Christen, der var med ved blodbadet i 1864 og sidenhen fik posttraumatisk stress og tog sit eget liv.

IMG_2443.JPG

Og til sidst tegningen af H.C. Andersen, der læser højt for nogle fine folk ved Mølledammen i Holstebro.

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *