I morgen er det Lucia-dag, et af de kristne indslag i vores ellers temmelig hedenske juletraditioner her i Norden. Jeg kan meget godt lide Lucia-optog på den gammeldags facon med småpiger i hvidt, levende lys og yndig skønsang fra lyse stemmer.  Da jeg var selv var en lille pige, deltog jeg i Lucia-optog hvert år på skolen og i det lokale forsamlingshus, hvor koret gav en lille koncert med julesange.

Jeg husker det som en meget dejligt tradition at tage del i, og der gik aldrig ild i nogens hår, selvom vi brugte ægte, levende lys. Der kom højest lidt stearin i håret, og det var aldrig nogen stor katastrofe. Det var lidt af en ære at blive udvalgt til Lucia-brud, så man klagede sig ikke over at skulle bære kronen, selvom det medførte lidt stearinproblemer. Det var altid den højeste pige, så jeg har selvsagt aldrig gået forrest i optoget. Vi havde en meget dygtig korleder, Tove, som også var skolens musiklærer. Vi øvede i lang tid forinden både på at gå på den rigtige måde og lære teksten udenad, indtil det både lød smukt og så smukt ud. Derfor bliver jeg også lidt trist, når jeg indimellem ser halvhjertede Lucia-optog med børn, der ikke kan teksten i sangen, og som går med plastiklys eller endnu værre helt uden lys. Nogle ting skal bare gøres ordentligt uden overspring. Lucia-optog er en af de ting.

En anden fin ting ved Lucia er den svenske tradition med at bage Lusekatter eller Lucia-boller. Jeg har kun bagt dem en gang, hvor jeg i et anfald af overskud bagte en ordentligt portion og tog en kurvfuld med på arbejde. Og de blev spist hver og en. Camilla Plum har en glimrende opskrift fra sin julebog, som kommer her:

 

IMG_2728.JPG

IMG_2729.JPG

IMG_2730.JPG

 

Bag dagens kalenderlåge gemmer der sig et festligt juleindslag 🙂

 

Lucia

 

Dagens julekalenderlåge gemmer på en lille klip fra afsnit 6 fra den skønne børne-TVserie Nana. Jeg ville egentligt have vist klippet, hvor Nana og hendes klassekammerater går Luciaoptog, men kunne ikke finde det. I stedet fandt jeg dette klip om kalenderlyset. God fornøjelse 🙂

 

 

 

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *