Det er den 20. december, og det har været en sørgelig dag her på gården. I morges da Michael skulle ud og fodre dyrene, var der ingen ænder. De tre moskusænder var pist væk. Indhegningen, som de gik i, var ikke verdens bedste, så vi havde planer om at flytte dem til et vinter-logi i denne weekend. Men ræven kom os i forkøbet. Tror vi. Der er ingen tegn på kamp derude, bunker af fjer eller rævespor i mudderet. Men de to andrikker var for tykke til at lette mere end et par meter over jorden, så det er højst usandsynligt, at de er taget på en længerevarende sydlandsrejse. Hvis det er tilfældet, håber jeg, at de kommer tilbage til forår.

Men det sker næppe, er jeg bange for. For jeg så ræven ud af øjenkrogen, da jeg var ude og hente Asger i barnevognen i eftermiddags. Den sprang afsted i fuld fart på vejen lige udenfor ændernes indhegning. Jeg fik kun et lille glimt af den, som et orangerødt lyn med hvidt på halen.

Jeg er jo egentlig ret glad for ræve. Men jeg var også meget glad for vores ænder, som var geniale dræbersnegle-ædemaskiner, og vi havde glædet os til nuttede, små ællinger i foråret.

Nu er vi ande-løse. Og ande-søgende. Hvis nogen har nogle ekstra moskusænder, vil vi gerne købe et par stykker. Vi skal bare lige have lavet en rævesikker indhegning først.

Jeg håber, den får en glædelig jul, den tyvagtige ræv. Og nyder sin andesteg.

 

Bag dagens kalenderlåge gemmer der sig en sang til ræven, den skid.

 

ræven

 

Du kan læse mere om vores ænder og dyrene på gården i indlægget  “Dyrene på Peterslyst”.

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:             

2 thoughts on “20. december & ræven får en glædelig jul..!

  • 21. december 2014 at 9:08
    Permalink

    Ræven er en skid!
    Hele 3 stk! Tror Mikkel holder hof og gilde med sin flok, ellers er han da så rund som en fodbold nu!
    Det er hjerteskærende og trist at komme ud til en tom gård – Og særligt når man tænker på hvor bange og forskræmte de stakkels herlige ænder har været :,-(
    Vores råd herhjemme fra er strømhegn, nedgravnings fælder, Grissebassere som nabo, En vaks Bastian og en fanden i volsk B der kaster træ efter ræven -Ved ikke om det er kombien – men siden har vi ikke haft besøg af Mikkel ( 7 – 9 – 13!)

    Reply
    • 21. december 2014 at 15:02
      Permalink

      Det skulle også virke at tisse rundt omkring – det skulle holde ræven væk. Jeg må invitere folk ti lat komme og tisse. Måske sætte et skilt op: “Her må tisses!”. Men nu er der jo kun grisene og kattene tilbage, så ræven må komme og gå som han vil. Ellers nogle gode råd, du har der. Tror dog ikke jeg vil kaste med brændet, for så skal jeg jo bare samle det sammen igen…

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *