Jeg er hoppet med på en udfordring.

Der kører en del forskellige udfordringer på de sociale medier lige fra at træne sig op til marathon til at tage et foto hver dag i et år. Den udfordring, som jeg vil kaste mig ud i, kørte på instagram sidste år, og jeg kan se, at andre bloggere har taget den op igen. Den går ud på at tegne en tegning hver uge i 2015. Og eftersom året allerede er godt i gang, er jeg kommet bagud.

Sagen er den, at jeg får tegnet alt for lidt. Og det er jeg ked af. For tegning har altid været mit smuthul til at bearbejde, omsætte og udtrykke alle de oplevelser og indtryk, som har det med at hobe sig op i min hjerne. Hvor andre ser tv eller løber en lang tur for at koble af, har tegning fungeret som en ventil for mig. Jeg er startet i job igen her efter nytår, og tillige med at være mor, så fylder husholdning, vasketøj og indkøb langt mere i min hverdag end kunst, kreativitet og rum til at skabe. Jeg savner at udtrykke mig kreativt, og idéerne hober sig op i mit hoved. Så nu springer jeg på udfordringen, og vil gøre mit bedste for at tegne en tegning for hver uge i 2015. Jeg vil gerne dele mine tegninger med jer her på bloggen og håber, at det vil holde mig til ilden!

 

tegne udfordring

 

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *