Så er Mariebloggen på banen igen efter en lille juleferie.
Kalenderen siger som bekendt januar, og det har forhen været min absolutte hademåned. Mørk, kold, lang og kedelig. Og fattig. Sådan helt antiklimaks-agtig ovenpå hele julefrådseriet, pynten og sammenkomsterne. Februar er klart bedre. En kort måned med vinterferie og begyndende planlægning af køkkenhave, forspiring og vintergækker, der lover at foråret er lige om hjørnet.

Men januar. Ak. Den er hård at komme igennem.

Heldigvis for os på Peterslyst har vi fået anledning til at holde stor fest med pynt og kager og gaver midt i januar. For vores lille guldklump Asger fylder et år den 13., og det er da noget, man bliver glad af midt i vintergråheden. Og når ret skal være ret, så skinner solen udenfor lige nu, hyacinterne dufter i vindueskarmen, og det er søndag.  Ikke helt skidt for januar.

Når vi vinker farvel til det gamle år og byder et nyt år velkommen er det ofte med lidt blandede følelser. I hvert fald for mig. Jeg er ret dårlig til det med at leve i nuet, selvom jeg øver mig på det. Jeg grubler meget over fortiden, og bekymrer mig om fremtiden. Derfor er nytårsaften heller ikke en af mine yndlingsaftener. Det er sådan et underligt sted mellem det gamle og det nye, det hændte og det, som kommer. Man gør status, takker for de gode ting og lukker døren bag de dårlige.Hvis man kan.

Jeg er ikke så meget til nytårsfortsætter, for jeg tror man hele tiden skal sætte sig nye mål og gøre sit bedste for at leve det liv, man ønsker at leve. Selvom det til tider er lettere sagt end gjort. For livet kan spille én et puds, og tingene arter sig langt fra altid som man håber og ønsker det. Midt i den største lykke, kan en ulykke overskygge alt. Og omvendt. Man kan blive stærk. Og man kan miste modet. Eller begge dele på en gang.

I den forbindelse kommer jeg til at tænke på den skønne og underlige historie om Benjamin Buttons, der bliver født gammel og lever livet baglæns. Citatet nedenfor stammer fra slutningen af filmen , og der findes både inspiration og en stor trøst i ordene.

“For what it’s worth: it’s never too late or, in my case, too early to be whoever you want to be.

There’s no time limit, start whenever you want.

You can change or stay the same, there are no rules to this thing.

We can make the best or the worst of it.

I hope you make the best of it.

And I hope you see things that startle you.

I hope you feel things you never felt before.

I hope you meet people with a different point of view. I hope you live a life you’re proud of.

If you find that you’re not,

I hope you have the strength to start all over again.”

 

Det er mit nytårsønske til mig selv og alle andre: Vær den, du ønsker at være. Lev dit liv som du ønsker. Og hvis du er kommet på vildveje, så vid, at det aldrig er for sent at stoppe op og starte forfra igen.

Godt nytår 🙂

IMG_2893.JPG

IMG_2905.JPG

IMG_2906.JPG

IMG_2890.JPG

 

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *