Forleden faldt jeg over en lækker, nyudgivet bog på vores lokale bibliotek, og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at låne den med hjem. Bogen hedder “Tag naturen med hjem”, skrevet af Pia Krøyer og Christina B. Kjeldsen og udgivet i efteråret 2014 af Gyldendal.

natur, tag naturen med hjem

Jeg kan ikke stå for smukke billeder, og forsiden med de støvede, grålige farver, skønne motiver og det lækre layout lokkede mig på samme måde som boligmagasiner og modeblade engang imellem gør. Jeg elsker at læse om indretning, natur, have og genbrugsmaterialer, der kommer til ære og værdighed. Og det med naturmaterialer er lige mig. Så jeg læste bogen igennem, da jeg kom hjem. Ledsaget af en dampende kop the, naturligvis.

indretning, natur, naturmaterialer

Citat fra bogen: “Smid et smukt, grønt stykke fløjl eller tekstil over lænestolen eller sofaen, hvis du vil gå all in på det grønne, nu hvor foråret er kommet.” Seriøst?

 

Bogen er super gennemført hele vejen igennem rent layoutmæssigt. Der er  støvede, blide nuancer og skønne billeder, smukke opstillinger og dejlige naturmaterialer side efter side fra ende til anden. Indholdsmæssigt er bogen delt op i årstider, og spænder temmeligt bredt emnemæssigt lige fra opskrifter til indretning, DIYs og havetips krydret med botaniske kommentarer, lommefilosofi, digte og huskeråd. Altsammen skrevet i en poetisk tone. Umiddelbart lyder det hyggeligt, og det er det forsåvidt også. Men også lidt søgt.

Efter at have bladret bogen igennem, sad jeg lidt med den samme følelse, som når jeg har bladret i et Bo Bedre. Indholdet i “Tag naturen med hjem” kommer til at virke overfladisk, fordi bogen forsøger at ramme så bredt. Det bliver et sammensurium af DIYs om hvordan man nysseligt putter sommerbær på et strå, laver grafiske aftryk af pressede blade, sylter pærer i hyldesaft, laver skvalderkålspesto og bålmad. Og videre til hvordan man bygger en pyntestige af rå birkegrene eller laver en bøjlestang af en afbarket gren.

natur, naturmaterialer

Hvor ville det have været dejligt, hvis bogen havde holdt sig til indretning og DIYs, og holdt madopskrifter og haveråd ude (eller eventuelt kunne forfatterne have lavet en anden bog med de emner).

Bogen vil alt muligt på een gang, og det bliver ret rodet, set med mine øjne. Jeg er ellers stor tilhænger af naturmaterialer i indretningen, og er vild med råt træ, gevirer, grene, pels og udstoppede dyr. Men det bliver lidt for smart, når man hælder en bøtte blank, hvid maling over en smuk, solbleget træstub for at skabe kontrast. Og en del af bogens ideer og opskrifter har ikke en pind med natur at gøre. For eksempel juleopskrifterne på dadelkonfekt og foldet papirpynt.

I sidste ende tror jeg ikke, at jeg ville få brugt særlig mange af bogens utallige idéer. Måske kunne det være sjovt at lave en nældesmoothie engang i det tidlige forår. Men stigen af birkegrene kan vist være det samme. Alt i alt er “Tag naturen med hjem” en meget smuk bog, der bestemt er et kig værd, hvis man som jeg, er vild med smukke billeder. Måske kan man blive inspireret til at pynte lidt med grene, folde et papirjuletræ, mens man spiser et stykke saftig valnøddetærte bagt efter bogens opskrift. Og ellers kan bogen pynte som hyggelig coffeetable-book.

nælde smoothie, natur

Hjemmelavet smoothie med brændenælde? Tja, det skal vist prøves.

natur

Kapitlet om Flora og botanik indbyder til blomsterpresning og ukrudtskunst.

 

Marieblog, natur

Denne idé er faktisk meget sød. Jeg kunne finde på at lave den med med nogle børn måske som en hyggeligt og pyntelig efterårsaktivitet.

Marieblog naturen med hjem

Denne idé er min favorit: en rustik tømmerbænk. Mon jeg kan lokke Michael til at lave sådan en?

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *