gård, peterslystI mandags havde jeg besøg af to flinke sociologi-studerende fra Syddansk universitet i Esbjerg. De var ved at skrive speciale om familiestruktur i dagens Danmark set med kvindens/moderens øjne, og havde i den forbindelse lavet interview med henholdsvis en mor, der bor i lejlighed i byen og en mor, der bor i en forstad. Så nu manglede de bare en mor, der er bosiddende på landet. Og det var så mig. De havde fundet mig via bloggen her, og var nysgerrige omkring vores valg om at bo på landet. For tendensen er jo at flytte til byen, og landområderne affolkes. Det siger de selv i TV-Avisen.

De stillede en hulens masse spørgsmål om, hvorfor vi ville bo på en gård, hvad vores værdier var i forhold til at være en familie, og det fik mig til at tænke over og sætte ord på en masse ting omkring vores valg af livsstil. For det er jo langt hen ad vejen et bevidst valg, det med livsstilen.

Man vælger at være i et forhold, man vælger at få et barn, flytte ud på en gammel gård, som konstant kalder på opmærksomhed. Vi kunne have valgt noget helt andet. Vi kunne være blevet i byen, i vores lejlighed med alt hvad det indebar af bilstøj, ambulancesirener, cafébesøg og biografture, shopping og mennesker overalt.

Vi kunne have sparet penge sammen, sagt lejligheden op og rejst rundt og udforsket verden. Vi kunne have gjort noget helt fjerde. Når man taler om det, lyder det hele som én stor iscenesættelse. Hvilke rammer vil man skabe for sit liv? Og hvordan gør man det? Det handler om en uendelig række af valg. Vælge til og vælge fra. Du styrer det selv. Og med denne frihed følger det blytunge ansvar. For hvis du med dine valg konstruerer en tilværelse, som du ikke trives i, er det dit eget problem. Du kan fortryde dine valg, men du kan ikke nødvendigvis lave dem om igen.

Derfor er det også lidt skræmmende i hvor høj grad, at vi er frie til at gøre lige nøjagtigt, hvad der passer os. Eller næsten i hvert fald. Det handler naturligvis også om penge. Vores valg om at købe netop denne gård handlede også om penge. Vi ville da gerne have købt et landsted, der var renoveret, opdateret og indflytningsklart og gerne i mere naturskønne omgivelser end Peterslyst. Det havde kostet en million mere end vi havde råd til. Mindst. Men det havde helt sikkert sparet os for mange frustrationer og tvivlsspørgsmål. Vi indgik et kompromis. Det er man ofte nødt til at gøre.

Jeg tror, at de to sociologi-studerende gerne ville have hørt mig sige, at vores beslutning om at købe en gammel gård, var det eneste rigtige valg for os. Den ultimative drøm. At vi på en Bonderøven-agtig-måde ville løsrive os fra samfundet, dyrke jorden, det oprindelige og kernefamilien og tage afstand fra præstationssamfundet og alt dets væsen.

Men sandt at sige så gør vi det her lige nu, fordi det føles rigtigt, og fordi vi tror, at denne gård og dette sted rummer nogle muligheder for os. Viser det sig, at vi tager fejl, og at vi om 5 eller 10 år er trætte af at kalke mure, hugge brænde og luge ukrudt, så må vi tage det hele op til revidering. Og hvem ved hvad man vil og ønsker om 10 år? Lige nu er mit ønske at gro fast her, skabe en god og tryg base for Asger at vokse op i, så grøntsager i køkkenhaven og se, hvordan vi stille og roligt får sat skik på stedet. Tiden må vise, hvor vi er om 10 år.

peterslyst, gård, marieblog

Dette billede af stuehuset tog vi på et af vores besøg på gården i foråret 2013, inden vi købte stedet.

peterslyst, gård

Vi faldt pladask for den gamle have, træerne og omgivelserne.

mark

Udsigten fra haven.

regnbue

Regnbuen.

vognport

Indkørslen kantet af gamle lindetræer og den stemningsfulde vognport.

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *