Jeg kender ingen gravide, der ikke i én eller anden grad har været ramt af trangen til redebygning. Det er ret naturligt, og helt sikkert også et ur-instinkt, lagret et sted dybt inde i krybdyrhjernen.  Kvinden forbereder sig på at blive mor, mentalt, psykiske og ikke mindst fysisk. Og her kommer redebygning ind i billedet.

For til trods for tidligere tiders overtro om ikke at købe barnevogne og hvad-ved-jeg inden babyens ankomst, så hygger de fleste kommende mødre sig med at bygge rede, samle sammen og gøre parat til den lille. Og det sker sommetider i ret stort omfang, for der er  en tendens til, at ALT skal være på plads inden fødslen.

Jeg kender op til flere eksempler, hvor det også er gået helt over gevind! Der er indrettet barneværelse og indkøbt tøj og ting ind til barnets første fem leveår. Længe inden det lille væsen har set dagens lys. Babybutikkerne tjener forrygende på, at mange mange kvinders shoppegén aktiveres i det øjeblik, der er to streger på graviditetstesten. Og det er der en fed forretning i, for de små guldklumper skal jo ikke mangle noget. Og de skal også have det bedste. Naturligvis.

Men hvorfor er det så vigtigt om det lille pus ligger i en splinterny Voksipose til 1999kr puttet i en modegrå Emmal Junge-kombivogn til over 8000 kr iklædt tøj fra Tommy Hilfigers babykollektion? Og mor har en Ida Ising pusletaske til over 2000 kr? Nogen vil mene, at vi bruger vore børn som statussymboler. Andre vil mene, at forældre fra begyndelsen overforkæler deres børn. Og andre igen mener sikkert noget helt tredje.

For mit vedkommende er jeg helt uforstående overfor, at man smider 20.000 kr i nyt babyudstyr til et lille spædbarn, og jeg behøver sikkert ikke fortælle, at vi har købt alt brugt. Alt. Undtagen tøj. For det har vi slet ikke købt noget af.

I min vennekreds har vi en pulje med baby- og børnetøj, som er ved at være ret omfattende. Puljen går i “arv”, og rejser rundt til den næste mor i rækken, så man har masser af sødt babytøj ganske gratis. Bodyer, nuttet hjemmestrik, sokker, sovedragter og overtøj. Betingelsen for at være med i puljen er, at man afleverer tøjet til næste mor i rækken, pænt vasket og lagt sammen. Så enkelt er det. Og sandt at sige, har vi ikke brugt over 500 kr på tøj til Asger endnu. Det fungerer supergodt – det er godt for miljøet, for pengepungen og tøjet er vasket og fri for kemikalier.

Vi har i det hele taget lånt os frem til mange ting. Og det vi har købt, har vi som sagt købt brugt. Og lidt hen ad vejen, når vi fik brug for det. Da Asger kom til verden havde vi et puslebord, en tremmeseng, en gammel Odderbarnevogn med lift, en slyngevugge, øko-ammepude og strækvikle købt på Den blå Avis. Jeg bruger en gammel kommode til hans tøj.

Babydyne og puslepuden fik vi forærende, og babybadekarret købte vi i en genbrugsbutik til en 20er. Jeg er ikke fan af sanseløst forbrug, og det er klart, at en lille baby ikke skal mangle noget. Men jeg er af den overbevisning, at Asger har fået ligeså meget tryghed og omsorg i det brugte udstyr, som hvis det hele havde været funklende nyt.

For den slags kommer i virkeligheden utroligt lidt an på materielle ting.

puslebord

Asgers pusleplads med et genbrugspuslebord og gammelt vaskefad.

 

pusleplads

Billedet ved puslepladsen er købt på loppemarked 🙂

 

kommode

Den gamle, hvide kommode med Asgers tøj. Jeg købte den for flere år siden i en genbrugsbutik. Det lille glasskab fik jeg engang i julegave som barn.

 

 

 

 

lilleper seng

Asgers seng, en original Lille Per seng, købt på den Blå Avis.

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                 

3 thoughts on “Redebygning

  • Pingback: Hjemmelavet til baby

  • 18. februar 2016 at 10:28
    Permalink

    Hej! Jeg tænkte på, hvordan har du fået liggehøjden så høj i junosengen?

    Reply
    • 18. februar 2016 at 10:30
      Permalink

      Hej 🙂 Vi lagde en masse vattæpper under madrassen, så den var mere i niveau med vores seng. Hilsen Marie

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *