Det er officielt sommer i Danmark. Vi skriver juni måned, syrenerne blomstrer med duftende klaser af hvidt, lyslilla og dybtviolet, og bierne sværmer. Bogstaveligt talt. Men det kommer jeg tilbage til.

Midsommeren kommer faretruende nær: “…fra Sankt Hans går dagene igen den korte vej!” Det kan føles som en hån på vores breddegrader, at netop som alting er sprunget ud, så er det hele på vej retur igen. Vi venter hele efteråret, hele vinteren og hele foråret (især hvis det er koldt) på at det bliver sommer. Men den danske sommer er så kort. Og nogle gange bliver den helt væk.

Som nu med Maj, min yndlingsmåned, som har været temmelig skuffende i år. Kold, våd og blæsende. Jeg kender flere, hvis køkkenhaver blev tilsået i slutningen af april, og hvor der stort set ingen udvikling er sket siden. Jorden mangler varme. I det mindste kan jeg så trøste mig med, at vi ikke er nået ret lang med køkkenhaven. Jorden er fræset, en del skræpper er gravet op og et par dybdegravede højbede er påbegyndt. I morgen planter jeg mine forspirede kålplanter ud.

De lover sol de næste dage.

Men vi har alligevel tændt op i brændeovnen i aften.

 

syren

 

bibonderoserhododendronmælkebøtteskov

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *