I begyndelsen af juli måned kom min far med en flok gæslinger, som skulle bo hos os på Peterslyst i moskusændernes gamle indhegning.

Indhegningen blev rævesikret med en strømtråd hele vejen rundt, så de små gæslinger ikke skulle lide samme skæbne som vores sidste moskusænder, der blev taget af ræven sidste vinter. Vi har ikke fået anskaffet os nogle nye endnu, men det er på ønskelisten. Moskusænderne var hyggelig og geniale til at spise dræbersnegle, og dem har vi mange af i år!

gæslinger, friland, selvforsyning

De ti små, dunede gæslinger faldt hurtigt til og hyggede sig i det høje græs. Sådan nogle gæslinger laver ikke meget andet end at spise og skide og vokse, og de blev hurtigt meget store og er knap så nuttede, som da de kom. En dag kunne vi kun tælle otte gæslinger, og jeg måtte ind i det høje græs og lede efter de sidste. De lå side om side og var døde. Om det skyldes den massive regn og kulden i juli vides ikke, men ærgerligt, det var det. Så var der kun otte tilbage.

Desværre havde den lokale ræv fået nys om den nye gåseflok på Peterslyst. Sidst han var på besøg ved juletid sidste år, snuppede han vores sidste moskusænder. Vi troede, at vi var blevet kloge af skade, og Michael havde derfor sat strømtråd hele vejen rundt om indhegningen, så Mikkel ræv ville få stød, hvis han forsøgte at grave under. Men en morgen fandt Michael alligevel to døde gæs i indhegningen, den ene havde fået hovedet bidt af. Ræven måtte være sprunget over indhegningen, og havde på den måde undgået at få stød. Men gæssene kunne han ikke slæbe med sig over hegnet. Nu lukker vi gæssene ind om aftenen og ud igen om morgenen, og håber på at ræven holder sig væk om dagen. Det er der desværre ingen garanti for.

Gæs er ellers nogle smukke dyr, omend lidt hidsige af temperament, hvis man ikke får gjort dem tamme. Det er rart at få lidt mere liv på gården igen, for det føles helt anderledes rigtigt at bo her, når der er dyr og liv i indhegningerne omkring os. Vi fodrer gæssene med brød og byg, udover hvad de selv kan finde af græs og urter, og de kommer baskende, når vi nærmer os, for at se om vi har noget godt med. Og jeg glæder mig til Mortensgås og ikke mindst julegåsen. Hvis ikke ræven kommer mig i forkøbet.

 

gæs, selvforsyning, friland

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *