Fredag den 21. august, præcist 3 måneder, 3 uger og 3 dage efter sin første date med bacon-ornen, fik vores sortbrogede landrace-so ni, små, lyserøde bacongriseunger. Det foregik stille og roligt henover eftermiddagen og de små pattegrise kom hurtigt på benene, fandt sig en patte og begyndte deres griseliv. En uge senere blev de små grise i roligt tempo gennet over gårdspladsen i hælende på deres mor, for Michael havde lavet indhegningen klar, bygget et grisehus, og nu skulle grisene på græs og nyde det frie liv, rode i jorden og rulle sig i mudder.

Vores griseso er født på friland, men har gået på stald siden vi fik hendes  sidste sommer. Og i den tid havde hun åbenbart oparbejdet en vis angst for friheden. For de første dage lå hun med sin unger i et hjørne af indhegningen, hvor hun havde gravet en hul rede og foret den med grene. Og hun rørte sig ikke ud af flækken!

Vi klippede buskads til side, lagde halm på jorden, lokkede og drev, men hun ville ikke flytte sig. Måske var det for meget at blive mor, og dernæst blive flyttet rundt på. Det havde været temmelig varmt i august, men så lovede de regn og masser af det, og så gik den ikke længere. De små grise skulle ikke ligge der i regnen og blive syge på grund af deres stædige mor.

Min far, som er erfaren griselandmand, hjalp med at dreje grisehuset, så indgangen var tættere på den tykhovedede grisemor. Derpå flyttede far og Michael alle de ni små grise ind i halmen i huset, mens grisemor forvirret og frustreret øffede rundt i sin krog af indhegningen, men uden at følge efter de små. Og den gik jo ikke.

Jeg gik hen for at samle en spandfuld nedfaldsblommer. Vores to, gamle Viktoriablommetræer bar de lækreste blommer, der modnede tidligt og smagte himmelsk! Men desværre blev sæsonen kort på grund af kraftige regnskyl, så vi fik ikke syltet så meget som et eneste glas af de fantastiske blommer. Det blev dog til en del hvepsebefængte nedfaldsblommer til grisene. Og det var det, der skulle til for at lokke med grisemor. Jeg lagde et spor af Viktoriablommer fra grisekrogen og hele vejen hen til grisehyttens indgang. Og grisemor guffede lystigt blommer i sig, indtil hun stod i hytten hos sine smågrise. Så den historie endte lykkeligt, og fra den dag har grisen og de efterhånden temmelig livlige smågrise hygget sig med at rode i  jorden og lege med mudder, spise korn og mirabeller og sove i halmen i hytten. Man bliver næsten helt misundelig.

smågrise, dyrevelfærd, sortbroget landrace

Her ligger grisemor med sine helt nyfødte griseunger

 

 

smågrise, bacongris, sortbroget landrace, svin, dyrevelfærd

De små grise skulle hurtigt ud og udforske grisestien.

 

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *