Så blev det tid til at slagte julegåsen. Lørdag formiddag fyrede vi op under gruekedlen, og mens vandet varmede, gjorde Michael klar – huggeblok og økse, plukkebord og en stor pose til fjer.

Så blev de arme kræ indfanget en for en og fik kappet hovedet af. Hurtigt og smertefrit, men kønt er det ikke. Det er jo noget, vi ikke længere tænker så meget over; at hver gang vi køber en pakke kød, en kylling eller en flæskesteg, så har et dyr ladet livet. Og ofte på en langt grimmere måde end vores fire gæs. De slap i det mindste for en lang transport i lastbil i en lille kasse, aflæsning ved slagteriet og ikke mindst ventetiden før slagtningen, der som regel foregår stuvet sammen med en masse andre dyr svinet til i skidt og møg. For ikke at tale om slagtemaskinen, der næppe tager særlig nænsomt fat om dyret. Først der slutter det for langt de fleste dyr.

Hos os foregik det på denne måde: Michael fangede en gås ad gangen, bedøvede den med et hårdt slag i hovedet med bagsiden af øksen og derefter blev hovedet kappet af. Gåsen nåede knap nok at opdage, hvad der foregik. Så jeg kan se på vores huggeblok med god samvittighed.

Efter aflivningen dyppede vi en gås ad gangen i meget varmt vand, og så var det ingen sag at plukke fjerene af. Heldigvis. Jeg husker tydeligt vores andeplukning sidste år, som var noget mere besværlig.

Det kan godt være lidt griset med alle de fjer, så derfor forsøgte vi at komme dem i en sæk med det samme. Ellers er der hurtigt fjer overalt. Gåsedun er ellers meget fine til fyld i puder og dyner, men så skal man tørplukke gæssene, og det projekt må altså vente til en anden gang.

Da vi havde plukket de fire gæs, tog Michael indmaden ud og skyllede dem godt. Så blev de tørret af og til sidst svedet ganske let med en gasbrænder, så de allersidste smådun blev brændt væk. Så i poser og i fryseren. Den flotteste fik et særligt klistermærke på posen, så vi kan kende den fra de andre – det er julegåsen, og den glæder jeg mig til!

 

gås, julegås

Michael ved plukkebordet.

 

gås, julegåsen

Det sværeste er at få fjerene af vingerne. Det tager tid og kræver lidt tålmodighed.

 

selvforsyning, gås

Forvandlet fra skræppende fjerdyr til spiselig selvforsynings-delikatesse 🙂

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *