17. december

 

pixum fotobog

 

For fem år siden, tror jeg det var, gjorde jeg noget  letsindigt i en pludselig og overmodig indskydelse. Om det var juleoverskud eller overdreven hittepåsomhed, der gjorde det, ved jeg ikke.

Men jeg kom på den idé, at jeg ville lave en fotobog til mine forældre i julegave. Som så mange andre stoppede min mor med at få fremkaldt billeder, da hun i sin tid erhvervede sig et digitalkamera. Hvor der førhen blev lavet billedalbum, som man kunne hive frem og kigge i til stor glæde, blev billederne nu indlæst og gemt på computeren. Alle de gode billeder fra hyggelige stunder med familien lå bare der til opmagasinering på harddisken uden at blive hentet frem, beundret og husket.

Men det skulle blive en gammel løgn.

Så jeg gik i gang med at lave fotobogen med billeder fra året, der var gået i familiens skød, fødselsdage, oplevelser og begivenheder. Den blev sat op i et computerprogram, bestilt og kom med posten i god tid inden jul (det var dengang, hvor jeg var i god tid med alting..).

Og juleaften kom, og jeg var spændt på deres reaktion.

De blev så glade, som jeg aldrig har set dem blive for nogen gave. Og fotobogen blev i juledagene medbragt til venner og familie og kigget i igen og igen. Og du kan nok gætte, hvad de ønskede sig julen efter.

Nu er der gået nogle år, og det er stadig et højdepunkt for min mor og far at åbne gaven med årets julebog. Det er vel nærmest blevet en tradition.

Problemet er dog bare, at dengang jeg i sin tid i min letsindighed kastede mig over det hyggelige arbejde med at lave fotobog, der havde mine forældre kun ét barnebarn.

Siden er der kommet mange flere til blandt andre min egen søn, og det betyder, at der nu er væsentlig flere fødselsdage og familiehalløj i løbet af året. Så bogen bliver tykkere og tykkere for hvert år, der går, og det bliver et stadig større arbejde at lave den.

Men til trods for bøvlet og det store arbejde, der ligger i at lave fotobogen, så nænner jeg ikke at lade være. For mine forældre bliver så glade for den, og den er blevet en slags lykkelig føljeton om familiens liv i medgang og modgang, en påmindelse om alle de gode stunder og oplevelser, vi har sammen.

Og det er om noget værd at holde fast i.

Så nu har jeg aften efter aften siddet foran skærmen for at nå at få bogen sat op i tide, så den kan blive trykt og sendt, så mine forældre kan få den juleaften.

Jeg er i skrivende stund ved at uploade den.

Og det føles dejligt at vide, at nu er den mest tidskrævende gave endelig færdiglavet, og jeg er sikker på, at den igen i år vil vække lykke.

pixum fotobog

Min trofaste, gamle Toshiba-computer som har fulgt mig siden 2008 hjælper mig med fremstillingen af fotobogen.

 

pixum fotobog

Det er et omfattende men hyggeligt arbejde, at samle billeder, sætte dem op i programmet, skrive tekster til og lave rammer, clipart og alt det andet, der gør bogen til noget helt særligt og personligt.

 

pixum fotobog

Det er naturligvis ret svært ikke at overrepræsentere sin egen lille guldklump i fotobogen, for jeg må ærlig talt indrømme, at vi har tonsvis af nuttede billeder af vores lille Asger <3

 

Jeg har alle årene brugt Pixums opsætningprogram, som er pålideligt og brugervenligt. Og kvaliteten af bogen er rigtig god.

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *