Så er det allerede den 9. december – tiden flyver afsted i december, sådan er det altid. Jeg er ikke én af dem, der får overstået indkøb af julegaver i november. Det kan du lære mere om bag dagens kalenderlåge.

9. december

 

julegaver

 

Jeg elsker at give julegaver.

Jeg er også glad for at få julegaver, og synes bestemt ikke, det er noget man vokser fra, selvom man er voksen og har et barn.

Men jeg er faktisk mest glad  for at give gaver, og det har noget at gøre med, at jeg elsker at overraske og finde på noget helt særligt til dem, jeg holder af.

Jeg laver som regel en del af gaver selv, men køber også en del. Og der sker altså oftest i den sidste halvdel af december måned, hvor mange sikkert allerede har deres julegaver i hus. Men jeg synes, det er  hyggeligst at købe julegaverne, når decembermørket har sænket sig og julelysene er tændt i gaderne. Og der er ikke megen julelys over en hektisk tur i Bilka sidst i november for så hurtigt som muligt, at få gaveræset overstået. Jeg kan godt lide at hygge lidt om julegaveindkøbene.

Men skal det kunne lade sig gøre gælder om at have en plan over, hvad man skal købe til de forskellige venner og familiemedlemmer, og ikke mindst en idé om, hvor man kan købe de pågældende ting. Ellers er det helt håbløst, og man ender med at stæse rundt fra den ene butik til den anden uden held.

Man kan selvfølgeligt også købe gaver over nettet. Det er smart og praktisk. Undtagen lige det med fragten. Jeg har prøvet at sidde i nervepirrende anspændthed dagen før dagen i uvished, om pakkerne nu også ville dukke op til tiden inden juleaften.

Og ærligt talt, så har jeg mere end en gang oplevet, at det gjorde de ikke eller at det var lige på et hængende hår. Og det er bare mega surt. Så vil man købe gaver over nettet, gælder det virkeligt om at være i god tid, og jeg er sjældent i god tid med noget som helst.

Heller ikke i år.

Jeg har ikke købt en eneste julegave endnu, men jeg er i gang med at fabrikere et par stykker.

Men det vil jeg fortælle mere om en anden gang 🙂

 

julegaver

julegaver

 

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *