Der findes julebøger, som er fuldstændigt uundværlige og ikke til at komme udenom. Julebøger som bugner af gode idéer, lækkerier, tips og gode råd, og som man ikke kan åbne og kigge i uden at komme i julestemning. Min absolutte julebibel er uden sammenligning Camilla Plums bog “Jul”.

Og bag dagens kalenderlåge vil jeg fortælle hvorfor.

 

6. december

jul

 

Camilla Plums julebibel er en gedigen sag i rød, pink og guld på ikke mindre end 319 siders opskrifter, formaninger og koloristiske illustrationer. Den indeholder alle tænkelige opskrifter på julekager, godter, varme drikke og mad, traditionelt og utraditionel, og det hele er bikset sammen med Camilla Plums herligt krasbørstige, humoristiske og velargumenterende kommentarer undervejs.

Bogens layout er temmeligt atypisk og julet på en retro-kitchede og ikke mindst mellemøstlige måde. Det er ret befriende, at bogens illustrationer ikke består af overarrangerede juledekorationer og nysseligt oppyntede juleborde i nøje afstemte nuancer, men derimod snarere afspejler hvad julen oprindeligt er: et hedensk ædegilde og lysfest krydret med mellemøstlige krybbespil, krydderier og farvestrålende, eksotiske frugter. Julen er faktisk så multietnisk, som noget kan være.

Opskrifterne kræver lidt gefühle; man må prøve sig frem, tilsmage og bruge fornuften, kende sin ovn og måske kaste sig ud i at købe noget lidt anderledes, end man plejer, til julemenuen. Sådan er det med Camilla Plum, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er i forvejen ikke ret god til at følge opskrifter til punkt og prikke, det gælder både i madlavning, strikkeopskrifter og lignende. Jeg laver som regel om på opskrifterne undervejs, tilpasser og justerer efter min egen smag, og hvad der er i køkkenskabene. Er man ikke så meget for det eksperimenterende køkken, skal man måske hellere kaste sig over noget Mette Blomsterberg eller lignende.

Jeg tror, at de fleste, som ved hvem Camilla Plum er, enten elsker hende eller hader hende. Jeg selv er stor fan, og næsten alle hendes udgivelser findes i min bogsamling. Hvis du mangler juleinspiration, lyder hermed en opfordring: gå hen til det nærmeste bibliotek og lån fru Plums Julebibel – der er garanti for julestemning og masser af opskrifter.

 

jul

 

jul

Er man vild med bogens kitchede julepynt, kan det købes via Camilla Plums hjemmeside www.fuglebjerggaard.dk

 

 

jul

 

jul

 

jul

 

jul

 

jul

 

jul

 

jul

 

juljul

 

jul

En julebog, der er værd at stikke næsen i 🙂

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:             

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *