19. december

 

pigebørn

December er en god måned at se film i. Det er mørkt stort set hele tiden, så der er ingen forstyrrende sol til at blænde og skabe genskin i skærmen (hvis man som os ikke har gardiner). Og der er ikke så mange ting, der skal laves udenfor. Det vil sige: jo, der er; men i december er det lissom lettere at overbevise sig selv om, at det kan vente. Det er tid til vinterhi, og hvor går man bedre i hi end under et tæppe på sofaen.

Nu er jeg af den mening, at man skal være usandsynlig heldig for at støde på et godt program eller en god film i tv, selvom udvalget trods alt er lidt bedre i december. Der genudsendes en del hyggelige madlavningsprogrammer, gamle julefilm og eventyrfilm, men hvis man nu alligevel hverken kan finde noget interessant på tv eller netflix, så vil jeg gerne slå et slag for at låne film på biblioteket.

Det er lykkes mig ganske at fremskaffe en gammel film, som jeg engang ejede på vhs, men ikke har fundet på dvd endnu. Og selvom den sikkert kan købes over nettet, så valgte jeg alligevel at spare pengene og låne den på biblioteket – ganske gratis og uden besvær.

Filmen hedder Pigebørn eller Little Women, og det er en sød, gammeldags, småromantisk og lidt dramatisk (uden at være for dramatisk), happy-ending film, som passer perfekt til en hyggeaften i vinterhi på sofaen. Det er nok mest en pigefilm, men jeg tror ikke, at mænd vil tage direkte skade af at se den.

Pigebørn er baseret på bogen af samme navn skrevet af Louisa May Alcott i 1868. Historien handler om fire søstres dagligdag i New England under Den Amerikanske Borgerkrig, og den har opnået kultstatus i USA, måske fordi den også i høj grad handler om datidens kvindefrigørelse og opgøret med de fastgroede tankemønstre og traditioner, der var herskende på den tid.

Forfatteren var fritænker og en aktiv del af den amerikanske kvindebevægelse, der kæmpede for kvinder ret til uddannelse, få job og opnå status i samfundet.

Jeg vil gerne anbefale Pigebørn til dem, der kan lide en narrativ film med noget på hjerte, uden store krumspring, mord og eksplosioner, men stadig med en spændende beretning og tilmed krydret med lidt historisk samfundskritik og rødsprømperi. Jeg vil i hvert fald glæde mig til at gense Pigebørn.

 

pigebørn

Pigerne Jo, Meg, Beth og Amy er på vej med julemad og brænde til de fattige.

pigebørn

Juleaften uden gaver men med masser af sang.

pigebørn

Så old-fashioned og vintage er filmen hele vejen igennem.

pigebørn

Filmen findes i en tidligere udgave, som jeg dog ikke har set endnu. Den findes også som musical.

Pigerne og deres mor modtager breve fra faren, der kæmper i Den Amerikanske Borgerkrig.

Pigerne og deres mor modtager breve fra faren, der kæmper i Den Amerikanske Borgerkrig.

pigebørn

En smuk illustration lavet af Rebecca Green (nutidig kunstner) hvis illustrationer, jeg er stor beundrer af.

pigebørn

En gammel udgave af bogen.

 

 

 

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *