Man sku’ altid bo på landet..

Undtagen om vinteren, når det fryser og man må lukke for vandet i staldene, hente spandevis af vand indendørs og bære ud til dyrene. Det er heller ikke så opmuntrende, når man netop troede, at en indhegning var fiks og færdig, for så at vælte omkuld to dage senere. Eller når man troede at strømtråden nok skulle holde ræven ude af gåseindhegningen, hvorefter man finder flere hovedløse gæs i selvsamme indhegning. Idyllen blegner også en smule, når det regner så meget, at alting er pløret og man får kolde, våde fødder, fordi der er huller i gummistøvlerne og man må flytte frilandsgrisene ind i stalden, før de står i mudder til trynerne. Eller når traktoren ikke vil starte. Eller når det stormer og træerne vælter ind i bygninger. Hvilket er sket op til flere gange, siden vi købte vores gård. Sidst var det stormen Gorm, der var synderen.

Bag dagens kalenderlåge gemmer der sig derfor den tragiske historie om, hvordan stormen Gorm, for få dage siden, tog livet af vores fine brændeskur, som Michael brugte store dele af sin sommerferie på at bygge. Ak ak.

 

4. december

december

 

Den deprimenrende & tragiske fortælling om brændeskurets møde med Stormen Gorm

Sidste nytår lavede vi en liste over ting, som vi gerne ville nå i løbet af 2015. Især en af tingene på listen var meget vigtig: vi ville lave et brændeskur, fordi vi sidste vinter havde store problemer med presseninger, der fløj af vores brændestakke, hvilket resulterede i, at vores brænde blev vådt og umådelig besværligt at fyre med.

Michael havde en plan; brændeskuret skulle bygges af solidt tømmer og have sider af gamle paller, som har den fordel, at de på en gang giver læ og lader vinden passere gennem, så træet ville kunne stå og lufttørre. Og han brugte en god del af sin sommerferie på at bygge brændeskuret, som blev stort og fint.

Nu var der plads til de 15 rummeter træ, som vi bruger på en vinter. Og mere til! Brændekløveren, flækøksen og huggeblokken kunne stå i ly i skuret, så alt var lige ved hånden. Vi indkøbte træ til vinterens opvarmning i efteråret og fik det stablet op i det nye brændeskur. Det føltes så godt at have den vished, at vores brænde stod tørt og godt i det dejlige skur. Men ak. Ak ak ak.

En aften for få dage siden kom stormen Gorm til Jelling. Den brølede og skabte sig, og vi sad i sofaen ved masseovnsilden og tænkte på, om de gamle stalde nu ville holde. Og grisemors hus, gæssenes lille skur, vores vejbod og hønens hus. Det var buldermørkt udenfor. Så det var først den næste morgen, at vi kunne syne stormens omfang.  Heldigvis stod det alt sammen på rette sted, med undtagelse af vejboden, som var blæst bagover. Men det kunne let rejses igen. Og så opdagede Michael det skrækkelige!

Stormen Gorm havde væltet et af de gamle asketræer omkuld, og træets krone var havnet pladask i brændeskuret.

Det var så det brændeskur.

Kan det reddes? Jeg ved det ikke. Og hvad med brændet? Det må vi vel dække det med presseninger eller forsøge at flytte ind i en af staldbygningerne, selvom de bliver fugtige og klamme om vinteren. Og det er ikke så optimalt for brænde.

Sådan er det også at bo på landet.

Det er bøvl og mudder og opgivenhed. Det er frustrationer og nødløsninger og bittert erfarede lærestreger. Der findes knuste drømme mellem bonderoser og bindingsværk. Alle dem, der påstår andet, lyver.

 

IMG_2927.JPG

brændestormen gorm

stormenregnbue

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *