Det er for alvor blevet efterår med hvad, der hører sig til af kulde og blæst, men jeg er godt bevæbnet med rygende varm chai-the, og ilden brænder lystigt i brændeovnen, så det er egentlig ikke så skidt endda. Efter at have ligget vandret med sygdom de sidste uger, er det vist på høje tid at få skrevet det længe lovede blogindlæg om vores bryllup den 22. juli.

Dagen begyndte tidligt for mit vedkommende, for jeg havde været så letsindig booke en tid til hår og makeup kl. 7. Det var lige det tidligste efter min mening, og jeg var da heller ikke specielt udhvilet efter at være kommet lidt for sent i seng aftenen forinden. Min veninde kørte mig afsted, og det var egentlig meget rart og afslappende at blive puslet lidt om efter at have haft travlt med bryllupsforberedelser i ugerne op til denne dag.

Efterfølgende kørte vi hjem til mine forældre, hvor vi spiste morgenmad, bandt brystbuketter og kom i tøjet. Mine forældre kørte i forvejen, og da klokken nærmede sig 12, hvor vielsen skulle finde sted, kørte min veninde og jeg afsted mod Peterslyst, hvor brudgommen og gæsterne ventede i haven.

vielse

Min far stod ved vognporten, da vi kom, solen skinnede fra en skyfri himmel og gæsterne nynnede “Jeg plukker fløjlsgræs”, mens min far og jeg fulgtes hen mod vielsesportalen, hvor Michael ventede, glad og smilende. Et par søde blomsterpiger fik foran og strøede rosenblade.

vielse

vielse

 

vielse

Selve vielsen var så fin og lige, som vi havde ønsket os. Den blev hverken forrettet af en præst eller en giftefoged, men derimod en ung kvinde, som er byrådsmedlem i Odder kommune og vant til at vie på lidt utraditionel vis. Hun holdt en smuk tale om kærlighed og vi sang et par sange, og det hele var så fint midt i sommerhaven med blomster og sommerfugle under den blå himmel. Vi udvekslede “ja’er” og ringe og kyssede, og med ét var vi gift, og der blev kastet med ris og givet lykønskninger og krammet.

vielse

vielse

vielse

bryllup

 

bryllup

Efter vielsen skulle vi fotograferes, og imens spiste gæsterne tapas i haven. Resten af eftermiddagen gik med hyggeligt samvær og bryllupskagespisning til kaffen. Børnene legede, nysgerrige gæster kunne se sig omkring på gården, den gamle traktor blev beundret, og tiden fløj afsted helt af sig selv. Vi havde valgt at prioritere på denne måde, så vi havde tid til at hygge og snakke med gæsterne, slappe lidt af og nyde dagen.

Det gav en let regnbyge midt i det hele, men det var så varmt, at det intet gjorde med lidt svalende støvregn. Desuden mente en del af gæsterne, at det bringer held, når det regner på bruden, så jeg måtte ud og gå lidt rundt i regnen. “Det regner guld i brudens skød”, som man siger, og det skulle betyde velstand (det har jeg nu ikke mærket så meget til endnu).

bryllup

bryllup

Omkring klokken 17.30 samledes gæsterne i festteltet i gårdspladsen. De fleste børn blev hentet af bedsteforældre og babysittere, for nu var det tid til middag. Næsten. For lige inden gæsterne satte sig, skulle brudebuketten kastes, og det blev den så. Jeg synes, at det er en virkelig sjov tradition, der give gode grin og drillerier til den heldige vinder.

bryllup

 

Middagen blev noget helt specielt på grund af de mange fine indslag og taler. Der blevet sunget, grinet, grædt og krammet undervejs mellem retterne. Der var en meget fin og intens stemning, som nok er helt speciel for bryllupper. Michael holdt en meget smuk og rørende tale, som både var til mig, til familien og til hans farfar, som har en helt særlig betydning for ham. Og så blev der naturligvis spist masser af dejlig mad! Efter middagen spillede bandet op til dans, vi dansede brudevals og havde en fest resten af aftenen. Efter natmaden tog jukeboksen over, der blev danset lystigt, sunget, drukket, røget vandpibe og snakket og festen sluttede i den gryende morgen, hvor Michael traditionen tro bar mig over dørtærsklen til vores hjem.

Vi havde et helt og aldeles uforglemmelig bryllup – alt var ikke perfekt, for både Michael og jeg var dødtrætte på selve dagen ovenpå de intense uger med forberedelser op til festen, og der var sikkert en ting eller tre, vi ville gøre anderledes, hvis vi skulle gøre det om. Ikke desto mindre føltes selve dagen som en lykkerus, og der blev skabt dyrebare minder, som vi sent glemmer, og som vi er meget taknemmelige for.

bryllup

bryllup

bryllup

 

brudebuket

 

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *