Endelig blev der tid til at skrive et blogindlæg! Der er sket ikke så lidt siden sidste indlæg; vi har fået det dejligste, lille, nye medlem i familien, og Michael er startet op som selvstændig med egen delikatessebutik! Mere om det i et andet indlæg. Først skal det handle om den dejligste lillesøster og hendes ankomst til verden.

Den 22. august klokken lidt i fem om morgenen blev vi forældre til den sødeste lille pige, og Asger blev storebror. Det var en stormfødsel i det tidligste morgengry, hvor lillesøster Elvira kom til verden i et fødekar midt i stuen. Endnu engang havde vi valgt at føde hjemme, denne gang med en privat jordemoder, og sikken et held det var! Ellers var jeg nok endt med at føde i bilen, for fødslen gik meget stærkt. Det tog lidt under tre timer fra første ve til hun var født, så vi var begge glade for at kunne tage den med ro herhjemme uden at skulle tænke på at få pakket i bilen og sendt Asger afsted for at blive passet der midt om natten.

Jeg vågnede klokken kvart over to ved at den første ve slog ned som et lyn i min lænd, og derefter kom veerne stormende med tiltagende styrke og færre og færre pauser imellem. Der var ingen tvivl om, at det var nu, så vi kimede jordemoderen ned, og hun kom fluks kørende – hun boede heldigvis i nærheden. Imens ankom fødselshjælperen, min veninde og nabo, og hendes mand hentede Asger og passede ham under fødslen. Asger syntes, det var vældigt at komme op midt om natten, og han var meget spændt på at lillesøster nu snart kom ud. Men det allermest spændende for ham var nok at gå ude i mørket og se stjernerne, mens han blev fulgt ned til min venindes hus. Han sov i øvrigt slet ikke resten af natten af bare spænding, og omkring klokken syv om morgenen kom han hjem for at møde sin længe ventede lillesøster.

Fødslen gik som sagt meget stærkt, og veerne gjorde allerhelvedes ondt! Jeg havde forinden fået opfrisket vejrtrækningsteknikkerne fra Smertefri Fødsel-kurset, som jeg tog under min graviditet med Asger. Og selvom fødslen på ingen måde var smertefri, var det en kæmpe hjælp at kunne støtte sig til laboro-vejrtrækningen under veerne. Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skulle have gjort uden. Vejrtrækningsøvelserne var som et solidt anker, der forhindrede mig i hjælpeløst at blive trukket ned i hvirvelstrømmen af smertefulde veer. Det kan klart anbefales at træne afspænding og vejrtrækning i god tid inden fødslen – jeg er sikker på, at det er denne træning, der har gjort, at jeg nu for anden gang er gået en fødsel trygt i møde.

Jeg har klaret ve-arbejdet under begge fødsler uden anden smertelindring end varmt vand; første gang under Asgers fødsel i badekar og denne gang i et oppusteligt fødekar. Jeg tog kurset hos Gitte Thetmark “Den bedste fødsel” .Gitte er jordemoder og har en omsorgsfuld og meget hands-on-tilgang til fødslen, så man får både brugbare redskaber og svar på sine spørgsmål hos hende. Og så har hun et fokus på farens rolle i fødselsarbejdet, som er uvurderlig. Michael hjalp mig endnu engang gennem fødslen på bedste vis, og jeg er uendeligt taknemmelig for at have en mand, der formår at støtte aktivt under en fødsel.

En anden kærkommen hjælp var min veninde, der sørgede for alt det praktiske under fødslen; hente vand, kolde klude, lave kaffe til jordemoderen, sørge for håndklæder og hvad der nu ellers er brug for. På grund af hendes tilstedeværelse kunne Michael koncentrere sig fuldt ud om at være der for mig. Hun sørgede også for at tænde stearinlys og fotografere undervejs.

En anden uvurderlig person var jordemoderen Ann-Emilie Augustinus, som kom kørende i sin lille jordemoderbil til gården midt om natten med sin jordemodertaske, sit overblik og kæmpemæssige erfaring og viden om fødsler. Jeg er lykkelig for at vi, efter et par småtrælse og intetsigende konsultationer med forskellige jordemødre fra den kendte jordemoderordning ved Horsens Sygehus, besluttede os til at hyre en privat jordemoder, og var så heldige at Ann-Emilie boede lige i nærheden og havde tid. Tid som normalt er en mangelvare hos danske jordemødre.

Ann-Emilie er indbegrebet af min drømme-jordemoder med sin natur-logiske-no-bullshit-tilgang til graviditet og fødsler. Efter en telefonsamtale og den første (halvandentimes!) konsultation, som foregik herhjemme hos os, var jeg ikke det mindste  i tvivl om, at det var det rigtige valg at hyre hende. Hun introducerede os til rebozo, spinning babies og fem øvelser, som vi skulle lave dagligt. Jeg er nødt til at lave et blogindlæg senere om rebozo og disse øvelser, for det kom til at gøre en gigantisk forskel i sidste del af min graviditet, og kan med sikkerhed hjælpe andre gravide og  fødende. Jeg havde stort set ingen gener overhovedet fra den dag vi begyndte med øvelserne, ikke engang halsbrand, som jeg var frygteligt plaget af under graviditeten med Asger. Uroen i benene forsvandt som dug for solen sammen med iskias-smerterne som jeg havde døjet med gennem hele andet trimester. Og jeg er helt sikker på, at det alene skyldes de øvelser, at jeg havde det supergodt uden gener og sov som en baby om natten hele tredje trimester.

Som sagt så kommer der et indlæg om rebozoen og om fordelene ved en privat jordemoder. Skal vi have barn nummer tre på et tidspunkt, så vil jeg i hvert fald ønske, at det endnu engang er Ann-Emilie, der kommer kørende i sin lille jordemoderbil. Mere kompetent og omsorgsfuld jordemoder skal man lede længe efter.

Vores dejlige Elvira blev født i vand. Fødekarret lånte vi af Ann-Emilie, og det blev pustet op og fyldt der midt om natten, hvorefter jeg kom i og det lindrede omgående ve-smerterne. Senere i pressefasen hoppede Michael op i karret til mig, så jeg kunne støtte mig til ham under pressearbejdet.  Jeg kan klart anbefale at føde i vand, hvis man har muligheden for det. Jeg undgik helt bristninger til trods for den hurtige fødsel, og det er trods alt også rart, at man ikke skal lappes sammen umiddelbart efter en fødsel, men kan slappe af i sin sofa i stedet. For det var lige nøjagtigt, hvad er skete. Da Elvira var født, og vi havde haft hende i vores arme i en rum tid i fødekarret, stod vi op og jeg gik i brusebad, hvorefter jeg lå på sofaen med hende og slappede af. Det er det skønne ved en hjemmefødsel; du er derhjemme. Min veninde lavede en kop the og Elvira blev målt og vejet og fik sin første tår mælk. Alt i fred og fordragelighed. Jordemoderen Ann-Emilie blev et par timer, lavede jordemoderting som at udfylde papirer, undersøge mig og babyen, sludre, grine, drikke jordemoderkaffe og spise boller, hvorefter hun kørte afsted i sin lille jordemoderbil i den solbeskinnede morgen. Hjem til sin familie og sin søn, der fyldte fem år selvsamme dag.

fødsel

Velkommen til verden, lille Mælkebøtte <3

vejning

En fin lille pige på 3600 gram 🙂

mor

Træt og glad mor

 

far

Michael gik ned til nabohuset og hentede Asger, som havde været vågen hele natten i bare forventning og i øvrigt havde vækket min venindes børn også. De havde så hygget sig med dyner og tegnefilm. Og det var en stolt storebror, der om morgenen kom hjem og mødte sin lillesøster for første gang. Hun fik navnet Elvira, som betyder morgengry.

storebror

Asgers første møde med sin lillesøster <3

storebror

Den meget stolte storebror 🙂

 

bedstemor

 

nyf'ødt

Elvira <3

 

 

 

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:                 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *