Det er en lidt grå og stille dag i begyndelsen af januar. Ilden knitrer i brændeovnen, det er lidt koldt om fødderne her i vores gamle hus. Elvira sover i slyngevuggen, og Birdy synger roligt i baggrunden. En god lejlighed til at drikke en kop formiddagsthe, skrive et blogindlæg og gøre status.

Det forgangne år var fyldt op. Så det er fint med mig, at der nu er et nyt og frisk år at tage hul på. Jeg håber, at det bliver lidt mindre fyldt end det gamle, men vi har det jo med at sætte gang i en masse, Michael og jeg.

Jeg lagde 2017 ud med en meget ønsket graviditet. Uheldigvis med kvalme de første tre måneder, men lillesøster var på vej, og vi ville i sensommeren blive en familie på fire. Asger var superglad og spændt på at blive storebror. Så fik Michael nys om at et bestemt butikslokale ville blive ledigt i Jelling. Et lokale som han for længst havde udset sig som værende perfekt til den forretning, han drømte om at åbne engang. Og nu var muligheden for at leje lokalet pludselig indenfor rækkevidde. Familieforøgelse eller ej – hvo intet vover! Så vi gik i gang med at lave forretningsplan, budgetter, og det lykkedes sørme at få en bank med på idéen.

scanning

Fra årets begyndelse kunne vi glæde os over, at et lille, nyt familiemedlem voksede i min mave.

deli

Michaels drøm om egen delikatessebutik blev til virkelighed!

Jeg var egentligt af den overbevisning, at man skal vente med at realisere sine karrieredrømme, til man ikke har småbørn længere. Og med Asger på 3 år og en lille i maven, syntes jeg nok, at timingen var lidt uheldig. Men i betragtning af at Michaels arbejdstider i forvejen var ret uheldige i forhold til familieliv, så kunne dette skridt mod et liv som selvstændig måske ligefrem ende med at blive en forbedring i det lange løb. Så drømmen var i fuld gang med at blive til virkelighed.

Asger begyndte i børnehave i marts og det gik over al forventning. Han var fra begyndelsen glad for at komme af sted og fik hurtigt legekammerater og en særlig, meget god ven. Al min bekymring omkring overgangen fra dagpleje til børnehave havde været ganske overflødig, heldigvis. Asger har udviklet sig helt vildt det sidste år; er startet i børnehave og stoppet med at bruge ble, giver os hver dag glæder og udfordringer, har fået sin egen (stærke) vilje og mening om tingene. Sådan skal det vist være. Han er lige nu både lille og stor på en gang – han kan så meget selv og skal fortsat hjælpes og støttes hele tiden. Han skal have kram og grænser. Det er en balance, som vi forsøger at mestre så godt som muligt.

asger

En sej lille gut på tre år 🙂

butik

Asger i hans købmandsbutik <3

Desværre bød foråret på en stresssygemelding for mit vedkommende. Det gav dog en tiltrængt og kærkommen mulighed for at få ro, mærke efter og være tilstede i forhold til graviditeten. Da jeg var gravid med Asger skete der helt utroligt mange ting på en gang, som gjorde, at jeg ikke rigtigt forholdt mig ret meget til, at jeg var gravid. Vi flyttede fra Horsens, og  der skete en del trælse ting familiemæssigt. Nå ja, og jeg var med til at starte en friskole op. Så jeg kom ret hovedkulds på barsel dengang og fødte tilmed tre uger før termin.

Denne gang har sygemeldingen været med til, at jeg er kommet stille og roligt på barsel, og det er jeg usigeligt taknemmelig for. Selvom det fortsat er en udfordring for mig, hvordan jeg fremover skal navigere i livet og arbejdslivet, så jeg undgår at gå ned med stress igen.

Jeg brugte foråret og forsommeren i køkkenhaven, som virkelig voldte kvaler i 2017. Dels var den lidt forsømt på grundt af bryllupsforberedelser i 2016, og dels var foråret skiftevis meget tørt, meget koldt og meget vådt. Selvom jeg kæmpede en ihærdig kamp mod ukrudtet, så mislykkedes en del af afgrøderne til min store ærgrelse. Det var for koldt til frilandstomater, squashplanterne blev spist af krager og græskarene blev ikke til noget. Og rødbederne stod i stampe, ligesom gulerødderne. Men kålene stortrivedes; spidskålene blev kæmpestore, og vi kan her i januar fortsat plukke grønkål og palmekål i haven. Ærter, kartofler og bønner, solsikker og sommerblomster klarede sig også godt. Men mine georginer forblev små krøblinger og flere af knoldene rådnede i jorden eller blev spist af dræbersnegle, som vi havde en sand invasion af.

Men pyt – en nyt haveår venter med nye strategier for ukrudtsbekæmpelse og snegletorturmetoder.

hestebønner

Hestebønnerne var en succes, selvom smagen ikke levede op til forventningerne.

spidskål

Hjemmedyrket, gigantisk spidskål!

køkkenhave

Kartofler og pralbønner

Sommeren gik lynhurtigt med butiksforberedelse, fødselsforberedelse og en afstikker til højtelskede Læsø (jeg har altså en øbo gemt i mig), hvor vi forsøgte at holde lidt ferie, inden det gik løs med fødsel og butiksopstart.

læsø

Asger på vej til Læsø

Som jeg har for vane, og denne gang var forberedt på, fødte jeg vores lille Elvira to uger før termin. Og vi stornød den første rolige barselstid, som var helt utroligt anderledes end den første tid med Asger, der blev præget af et tvunget ophold på Kolding sygehus og diverse familieproblemer. Selvom Michael naturligvis var optaget af at forberede opstarten af sin butik, så var der alligevel den tid og det nærvær, som der skal være, når man har en nyfødt.

elvira

Søde, lille Elvira <3

familie

Far, storebror og lillesøster

Efteråret gik forholdsvist stille og roligt på hjemmefronten. Noget har dog fyldt en del; mine forældre satte i sensommeren deres gård, Marienlund, til salg, og kort tid efter var mit barndomshjem solgt. Mine forældre er flyttet i hus, og jeg har taget afsked med det sted, der har dannet ramme om min barndom. Det var meget vemodigt, og jeg har ikke helt vænnet mig til tanken endnu.

marienlund

Farvel til min Marienlund

Michaels butik er kommet godt fra start, og jeg nyder at være på barsel og se vores lille pige vokse, så det knager. Asger har korte dage i børnehaven, og kommer hjem og fortæller, leger og ser tegnefilm. Sutten er han ikke klar til at skille sig af med endnu, og det er også okay. Alt behøver jo ikke at ske på én gang. Juleaften holdt vi hjemme i ro og mag. Vi var vores lille familie på fire, og kunne være til stede og tage det i vores eget tempo. Det var et kærkomment åndehul, og sådan skal julen være.

Og nu er det nye år så småt i gang. Jeg er spændt på, hvad det vil bringe.

Det er vist på sin plads at ønske alle jer, der læser med, et rigtigt godt nytår! Jeg har et ønske om at bruge mere tid på bloggen i det kommende år, og har en masse idéer i støbeskeen, som jeg glæder mig til at dele med jer.

De bedste ønsker fra Marie

FacebookTwitterGoogle+PinterestTumblrDel
Tagged on:         

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *