Mit navn er Marie, jeg er 32 år og bor sammen med min kæreste Michael og min lille søn Asger på en skøn, gammel, firlænget gård, som vi købte i 2013.
Jeg er uddannet lærer og har en diplomuddannelse i journalistik fra Danmarks Journalisthøjskole. Desuden har jeg arbejdet som udøvende kunstner og illustrator i min fritid de sidste mange år.
Jeg har en stor passion for alt kreativt og elsker at lære nye teknikker og begive mig ud i ukendt territorium. Mine hovedinteresser indenfor kreative håndværk er tegning, illustration og maleri, strikning, hækling og syning. Derudover er jeg have- og naturmenneske, der helst er udenfor hver dag, enten i køkkenhaven, blandt stauderne i blomsterhaven eller med kurv under armen på svampejagt i skoven.
Jeg er også vild med gamle ting, antikviteter og gamle sager, og går gerne på jagt i genbrugsbutikker og på markeder efter loppefund og sjove ting.
Og sidst med ikke mindst elsker jeg at skrive. Og drikke te 🙂
Kan jeg få dig til at sende mig opskriften på din pixie hue til min mail? Det vil glæde mig meget!
De bedste hilsner
Ditte
Hej Ditte.
Jeg kan desværre ikke tilbyde at sende opskriften ud pr. mail lige pt.
Hilsen Marie
har et spørgsmål vedr. pixie huen hvor lang laver du huen i de forskellige str. før du laver hullet til ansigt ?
Hej Elisabeth.
Jeg strikker halsstykket 5 cm til de mindste størrelser og 7-8 cm til de større.
Håber du kan bruge svaret 🙂
Hilsen Marie